Tilbage til nyheder

Digital administration til bilbranchen

De nye bilafgifter – Lovforslag L129

Hvilke ændringer er der sket i de nye bilafgifter?

Selve registreringsafgiftsgrundlaget, som enten er bilens stålpris ved nye biler, eller bilens nuværende markedspris, fastholdes. Det samme gør sig gældende med de fradrag og tillæg der vil være ved beregning af en eventuel handelspris på brugte biler. Ændringerne sker i selve afgiftsberegning, som er blevet en mere forsimplet udgave.

3 kategorier af emissionsbiler

Afgiftsberegning har nogle fradrag og indfasning som er afhængig af bilens kategori, målt efter CO2-udledning. Hvis et køretøj udleder 0 gram Co2 kategoriseres den som nulemissionsbil. Udleder den mellem 0 – 49,99 gram CO2 vil det være en lav-emissionsbil. Og alt over 50 gram CO2-udledning er højemissionsbiler.

Ingen fradrag for sikkerhed og brændstof

Tidligere har eksempelvis airbags, selealarmer, NCAP og partikelfilter været med til at give fradrag eller tillæg til registreringsafgiften. Disse elementer er udgået i de nye bilafgifter.

2 skalaknæk i stedet for 1

I selve beregningen af bruttoafgiften, som beregnes ud fra den afgiftspligtige værdi, er der nu 2 skalaknæk i stedet for 1, som tidligere. Fra 0 – 65.000,- betales der kun 25%, fra 65.000,- til 202.200,- betales der 85% og alt derefter betales der 150%.

CO2-tillægget

Et af de nye elementer i afgiftsberegningen er CO2-tillægget, som erstatter den tidligere tillæg/fradrag for brændstofsforbrug. CO2-tillægget er en ny målenorm, tillægges direkte på selve registreringsafgiften efter de gældende satser.

Standard bundfradrag til alle biler

På alle biler uanset miljøvenlighed, indføres der et standard bundfradrag. Udover bundfradrag, kommer der yderligere bundfradrag på henholdsvis lav- og nulemissionsbiler. Det gør blandt andet, at de billige elbiler vil være afgiftsfritaget.

 

Beregn efter de nye bilafgifter

Motorstyrelsens administrationssystem Dansk Motorregister, opdateres først til juni 2021, med de nye afgiftssatser /-metoder. Indtil da, er at det muligt at anvende vores gratis værktøj Taxcalc.dk, som regner efter de nye bilafgifter.

Gå til Taxcalc.dk her

 

Udlæg til Motorstyrelsen

Da systemerne hos Motorstyrelsen og Dansk Motorregister endnu ikke er opdateret med de nye bilafgifter, vil du som bilforhandler afholde udlæg overfor dine kunder, indtil Motorstyrelsen får tilrettet deres beregninger og får omberegnet registreringsafgifterne. Det kan give en hård belastning af likviditeten frem mod slutning af 2021, hvor Motorstyrelsen forventer at have foretaget omberegninger på alle værdifastsættelser.

Såfremt du har adgang til vores onlinesystem, vil du have muligheden for at undgå at afholde det store udlæg. Vi tilbyder nemlig samtlige bilforhandlere i Danmark at afholde udlægget til Motorstyrelsen.

Andre nyheder