Bilimport til Danmark

Gør du dig overvejelser om bilimport, så er der en række krav du skal være opmærksom på

Når man vil importere en bil fra fx Tyskland skal man bl.a. tænke hjemtransport, told- og registreringssyn samt afgiftsberegning ind.

Vi har med hjælp af denne guide forsøgt at give et overblik over de overvejelser som man skal gøre sig ved import af bil.

leasing uden engangsydelse eller flexleasing privat

1. Forarbejdet

Når man har besluttet sig for at importere en bil starter forarbejdet. Hvor skal bilen importeres fra? Hvilken bil skal det være? Hvem kan hjælpe mig?

Der bliver importeret rigtig mange biler fra Tyskland, da det tyske marked er kæmpe stort. Der er store muligheder for at finde en god brugt bil i den rigtige farve, med det rigtige udstyr og til den rigtige pris i Tyskland.
Man kan bl.a. benytte sig af mobile.de til at finde den ønskede bil. Herefter skal man gøre sig overvejelser om man selv vil gennemføre hele importen af bilen, eller have hjælp af specialister på området. Der er meget hjælp at finde, når det gælder import af biler, da mange uforudsete hændelser kan ske. Hjælp kan bl.a. findes hos bilforhandlere, importører mm.

2. Valg og hjemtransport

Man har måske allerede gjort sig overvejelser omkring bilvalg inden man kommer hertil. Ofte har man fx set en bil i fx Tyskland som man ønsker og skal have hjælp til hjemtransport af. Andre gange har man bare en forestilling om hvilken bil det skulle være.

Lige meget hvad, er det en god ide at rådgive sig med andre instanser inden. Det kunne fx være importører som er vant til denne proces, men det kan også være en bilforhandler.

De overvejelser man skal gøre sig, er hvilket udstyr bilen skal have, hvilken model det skal være, hvad der står på km-tæller, osv. Alle disse faktorer har en effekt på den endelige pris, som skal fastsættes.

Man kan med fordel bestille en forhåndsvurdering inden man vælger bilen. På den måde kan man få et fuldt overblik over økonomien inden man tager sit valg.

Der er også en række andre punkter man skal huske at tjekke op på. Det kan bl.a. være alle papirerne på bilen, restgæld, skader, mm. En god ide er også at køre ned og se bilen og prøvekøre den.

Ved hjemtransporten kan man enten selv vælge at afhente bilen eller få en vognmand til at transportere den hjem. Hvis man selv overvejer at køre den hjem, skal man undersøge om man skal benytte sig af eksport- og prøveplader eller køre på sælgers plader. Begge dele har en pris. Fx koster det at få prøveplader til hjemrejsen. Det kan også koste op imod 7.000 kr. for hjemtransporten med vognmand.

Hurtig support til værdifastsættelse

3. Told- og registreringssyn

Som noget af det første du skal gøre når bilen er ankommet i Danmark, er at bilen skal igennem toldsyn. Her kontrolleres identiteten af bilen, samt standen bedømmes og km-tallet aflæses. Det er ud fra disse informationer at SKAT vurderer hvad bilen er værd.

Herefter skal bilen igennem et registreringssyn, hvor der vurderes om bilen er færdselssikker og i en lovlig stand.

Du har pligt til at bilen til told- og registreringssyn hurtigst muligt efter indførelse i Danmark.

mere bil når du benytter sæsonleasing eller flexleasing privat

4. Afgiftsberegning

Sidst men ikke mindst skal der beregnes afgift på den importerede bil. Beregningen af registreringsafgiften afhænger af om bilen anses som ny, brugt eller som veteranbil.

Det kan være noget kringlet at beregne registreringsafgift, men der er heldigvis masse hjælp at hente. Man kan enten læse mere om det i vores guide eller tage fat i en værdifastsætter som laver beregningen for en.