Skrevet af:Dansk Motor Finans
Dato:

L129: Oplevelser, afgiftspriser og gode råd

Inden vi går ind i et nyt og meget spændende 2021, har vi arbejdet på højtryk med at danne os et overblik over L129. Regeringen har d. 18/12 fremsat et lovforslag vedrørende ændring i beregning registreringsafgifter – både metode og priser ændres. Efter en kortere høringsproces som forventes færdig omkring februar måned, vil loven træde til d. 1/6-2021 men med tilbagevirkende kraft til d. 18/12-2020.
Bilafgifter

Oplevelserne af priser på brugte biler.

Selv registreringsafgifterne på brugte biler varierer inden for få tusinde kroner på almindelige benzin-/dieselbiler, men de store udsving kommer til syne ved hybridbiler og elbiler, som i L129 beskrives som lav- og nulemissionsbiler.

Både lav- og nulemissionsbiler får et ekstraordinært fradrag på deres batterikapacitet, samt et ekstra bundfradrag.

  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Lavemissionsbiler defineres som biler der udleder mindre end 50g. CO2-udledning
  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Nulemissionsbiler er rene elbiler, med ingen CO2-udledning.

Vores største overraskelse i de nye afgiftssatser, er på hybridbiler, der tiltros for deres miljøvenlighed kan overstige grænsen på 50g. CO2-udledning. Det betyder, at de ikke længere er lavemissionsbiler, og derfor ikke får de høje fradrag, der sænker den samlede registreringsafgift.

Fra d. 18/12, skal der jf. lovforslaget L129 måles efter målenormen WLTP i stedet for tidligere NEDC. Ved måling med WLTP får man som regel et højere CO2-udledningstal end ved NEDC. Derfor er der enkelte typer hybridbiler, som går fra en NEDC-måling på under 50g., til en WLTP-måling på over 50g. Det kan have store konsekvenser for registreringsafgiften. Man skal bl.a. være opmærksomme på BMW 330e, Mercedes-Benz C350e, Volvo T8-modeller og BMW 225xe. Disse biler stiger op mod 20-30.000 kr. i registreringsafgift i forholdet til de gamle regler, og de ligger typisk med et CO2-tal efter WLTP-målenormen på omkring 52-60g.

CO2 udfordringer

Alle sikkerheds- og brændstofstillæg/fradrag er i det nye L129 fjernet, og erstattet mere eller mindre med CO2-udledning. Dette er på sin vis positivt, da det bidrager til at enkeltgøre afgiftsreglerne. Udfordringen opstår dog ved, at branchen ikke er helt gearet til at kontrollere, dokumentere eller blot være opmærksomme på CO2 udledninger.

Derudover skal CO2-tallet angives i WLTP, hvilket en forholdsvis ny målenorm. Det vil sige, brugte biler fra omkring før 2018 er oftest kun angivet i NEDC målinger. For at omregne til WLTP kan man gange NEDC med 1,21 – men det passer ikke 100%.

Vi er spændt på at se hvordan Motorstyrelsen håndterer dokumentationen for dét CO2-tal som forhandleren i første omgang angiver. Om:

  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Motorstyrelsen vil godkende CO2-tallet ved at anvende NEDC x 1,21,
  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Motostyrelsen kommer til at anmode om COC-dokumenter på alle biler, eller
  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Motorstyrelsen selv har et internt centralt system som kan hente WLTP-tal på samtlige stelnumre.

Uanset hvad, kommer hele branchen nok til at deltage i et større oprydningsarbejde.

Opsummering

At gå over til en mere miljøvenlig udregning af registreringsafgift er vi helt klart tilhængere af. De gør gennemsigtigheden af afgifterne lettere at forstå og enklere at beregne. Vi må dog desværre også se frem mod endnu højere registreringsafgifter på alle typer biler de kommende år, da fradragene løbende falder og tillæggene stiger. Påtænker man sig en el eller hybridbil, så bliver det ikke billigere end 2021. Omvendt, kan vi håbe at salget af brugte el- og hybridbiler stiger, og danner nye forretningsmuligheder for bilforhandlere.

Vores umiddelbare råd:

  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Sæt jer godt ind i L129 – de nye afgifter kan være meget afgørende for jeres udsalgspriser.
  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Sørg for at dokumentér alt, inklusiv hvor i får jeres CO2-tal fra, og/eller batterikapaciteter.
  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Vær opmærksomme på, at der kommer et skalaknæk 1/1-2021, som (igen) ændrer på registreringsafgifterne – både tidligere og nye afgiftssatser.
  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Vær opmærksomme på, at indfasning af el og hybridbiler stiger 1/1 efter de gamle regler. Det betyder, at I umiddelbart vil få et endnu større tilgodehavende ved Motorstyrelsen.
  • [dmf-icon name=”dot-outline”] Tag jeres forbehold for afgiftsændringer overfor jeres kunder.

Lyder det for uoverskueligt? Tilmeld dig vores onlinesystem i dag

Relaterede artikler, du måske vil finde interessante...