Hvad er et pristjek fra Motorstyrelsen?

Steffen Lund Sørensen

Legal Manager

Udgivet 2 min. læsning

Medarbejder fra Dansk Motor Finans på kontoret

Sådan forløber et pristjek

  1. Materialeindkaldelse. Motorstyrelsen beder i Digital Post om dokumentationen for værdifastsættelsen af et eller flere køretøjer.
  2. Gennemgang. Motorstyrelsen vurderer nypris, handelspris, annoncer, beregningsskema og eventuelle fradrag.
  3. Forslag til afgørelse. Er Motorstyrelsen uenig, sender den et forslag til afgørelse. I har typisk 14 dage til at komme med bemærkninger (partshøring).
  4. Afgørelse. Motorstyrelsen træffer den endelige afgørelse – eventuelt med en regulering af afgiften.
  5. Klage. I kan klage over afgørelsen inden for 3 måneder. → Sådan klager I

Hvad kigger Motorstyrelsen efter?

Motorstyrelsen tjekker, om værdifastsættelsen følger reglerne, fx:

  • om nyprisen og ekstraudstyret er dokumenteret
  • om handelsprisen er underbygget af sammenlignelige forhandlerannoncer – ikke jeres egne
  • om afvigelser og fradrag er begrundet

Motorstyrelsen har udgivet PristjekParat – et beregningsskema og en tjekliste med 9 punkter, som selvanmeldere kan bruge, inden de indberetter.

Hvor ofte sker det?

Motorstyrelsen har et mål om pristjek af 15 % af de selvanmeldte, brugte importerede køretøjer. Fra 2026 gælder målet kun køretøjer, der betaler registreringsafgift. Sådan har udviklingen været:

År Pristjek Træfprocent Regulering (mio. kr.)
2023 9.587 46,3 % 67,4
2024 12.146 39,0 % 59,7
2025 14.769 19,8 % 37,9
2026 (til september) 4.916 57,9 % 46,9

Træfprocenten er andelen af pristjek, der fører til en regulering. Der laves færre pristjek i 2026, men de rammer langt oftere. Motorstyrelsen udtager færre 0-afgifter og bliver løbende bedre til at finde de sager, hvor der er risiko for fejl.

Kilde: Motorstyrelsen, statistik for pristjek (import, brugte selvanmeldte køretøjer) og Mål- og resultatplan 2025/2026.

DMF Legal håndterer dokumentation og korrespondance, styrker sagen med data fra mere end 4.000 afgørelser og tager dialogen med Motorstyrelsen. Vi administrerer pristjek for forhandlere fra 500 kr. pr. sag. → Læs om DMF Legal

Kilder

  1. Selvanmeldere skal gemme dokumentation – Motorstyrelsen
  2. PristjekParat – Motorstyrelsen
  3. Den juridiske vejledning: partshøring i sager om registreringsafgift – info.skat.dk

Læs også

Kontakt Legal