Skrevet af:Dansk Motor Finans
Dato:

Kreditvurdering ved leasing: sådan foregår det

Leasing
Kreditvurdering

Når du tegner en leasingaftale, vil du gennemgå en kreditvurdering – på samme måde som når du ansøger om et lån i banken. Finanstilsynet har tidligere strammet reglerne for leasingaftaler og kreditvurdering, hvilket betyder, at både du og leasingselskabet skal være opmærksomme på de gældende krav. Her kan du læse mere om, hvad reglerne betyder for dig.

Kreditvurderingens formål

En kreditvurdering har til formål at beskytte både leasingselskabet mod risiko, men også for at sikre, at du som leasingtager bliver beskyttet økonomisk. Vurderingen ser på din økonomiske situation, herunder din indkomst, eventuelle gældsposter og arbejdsforhold.

Kreditvurdering ved leasing: Sådan foregår det

Når du accepterer et leasingtilbud, starter processen med en kreditvurdering af din økonomi i forhold til den leasingaftale, du overvejer at indgå.

  1. Modtag link til kreditportal: Du vil få tilsendt et link til en sikker og fortrolig portal, hvor du kan starte din kreditvurdering.
  2. Udfyld oplysninger og giv samtykke: I portalen vil du blive bedt om at udfylde personlige oplysninger samt give samtykke til at dele din årsopgørelse og lønsedler.
  3. Budgetberegning: Når dine oplysninger er indsamlet, vil der blive oprettet et budget, så du kan få et klart billede af dit rådighedsbeløb.
  4. Vurdering af data: Når du har udfyldt dine oplysninger, vurderer vores kreditafdeling din økonomi og ser på din valgte leasingaftale.
  5. Bil og leasingaftale: For at sikre både dig og leasingselskabet vurderer vi også den specifikke leasingaftale og bilen, du ønsker at lease.
  6. Svar tilbage: Du vil modtage svar inden for få timer, om vi er klar til at indgå en leasingaftale med dig.

Finanstilsynets retningslinjer

Som registreret leasingselskab er vi forpligtet til at følge de regler og retningslinjer, som Finanstilsynet har fastlagt. Derfor er kreditvurdering en nødvendig proces for alle vores kunder.

Leasing og RKI-registrering

Hvis du er registreret i RKI eller på debitorlisten, kan vi desværre ikke tilbyde dig en leasingaftale. Udover risikoen for samarbejde med en person, der har betalingsvanskeligheder, betyder det også, at vi ikke kan tilbyde forsikringer på de leasede køretøjer.

Leasing uden udbetaling

Det er muligt at tegne en leasingaftale uden udbetaling, hvilket ikke er usædvanligt i branchen. Ønsker du at lease uden at betale et indskud, kan vi tilbyde dig dette, forudsat at du er villig til at acceptere en højere månedlig ydelse. Dog vil dette være betinget af en positiv kreditvurdering.

Relaterede artikler, du måske vil finde interessante...