Obs. Stillingen er besat, men du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
Kom med ombord, og bliv on-boardet i et af bilbranchens mest anerkendte afgifts-team.
Dansk Motor Finans leverer software og serviceydelser til den danske bilbranche, og har allerede mere end 1000 danske bilforhandlere i sin portefølje.
Et af virksomhedens største og mest værdiskabende områder, er værdifastsættelse af køretøjer og betaling af registreringsafgifter til staten. Alt sammen på vegne af danske bilforhandlere. Det kan du nu blive en del af.
Vores virksomhed er beliggende i Kolding, og du vil blive en del af et dedikeret team bestående af 23 medarbejdere. Vi har et stærkt branchekendskab, og en målsætning om at være markedsledende inden for vores område.
Vi brænder for at gøre det administrativt lettere for bilforhandlerne. Med vores selvudviklede onlinesystem, designet til at imødekomme behovene for enhver bilforretning, og bygget i tæt samarbejde med vores kunder, er vi med til at sikre deres krav og forventninger.
Er du ambitiøs, besidder et stærkt serviceniveau og trives du i et fleksibelt miljø med mange bolde i luften, så læs videre, og lad dig inspirere til at sende en ansøgning hos os.
Dine Ansvarsområder:
- Værdifastsættelse af køretøjer ud fra gældende juridiske vejledninger, og compliance heraf
- Rådgivning til mange forskellige typer bilforretninger
- Korrekt afregning af bilafgifter til staten
- Udvikling af kundeportefølje, sammen med øvrige TAX-team
- Engageret og god kundeservice
Du får:
- En alsidig viden om den danske bilbranche og dens aktører
- Et særdeles stærkt netværk
- En plads hos nogle af Danmarks dygtigste værdifastsættere
- En tryg hverdag med rig mulighed for selvudvikling
- Et job med frihed under ansvar
Kvalifikationer:
- God til mennesker, og med en god forretningsmæssig forståelse
- Besidder et højt serviceniveau og jagter den rette løsning
- Er detaljeorienteret og dybt struktureret
- Teamplayer
- Kan lide at arbejde i et dynamisk miljø
- Du har bilinteresse – da en stor del af din hverdag bliver identificering af køretøjer og sammenligning heraf
Kan du nikke genkendende til ovenstående, er vild med biler, og ønsker at blive en del af vores virksomhed så skynd dig, og send din ansøgning samt CV til nedenstående mail / ref. person.
Email: mke@danskmotorfinans.dk
Reference: Michael Kejser
Samtalerne vil blive afholdt løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig