Tilbage til nyheder

Digital administration til bilbranchen

Rentestigning på leasingaftale betyder…

For at klarlægge forskellen har vi simuleret en leasingaftale, hvor vi har reduceret beregningen til to beløb: en månedlig leasingydelse fra foråret 2022 og en månedlig leasingydelse fra nu (foråret 2023), hvor vi bruger markedsrenten på de to tidspunkter.

En god og fornuftig leasingbil

Vi vil tage udgangspunkt i en fornuftig leasingbil – en lettere brugt Audi Q5 40 TDI fra 2019 med 40.000 km, som vi har fundet på den tyske bilhandelsside, mobile.de. Bilen koster cirka 550.000 kr. inklusive moms og dansk registreringsafgift.

Vi antager en standard aftale, hvor 20% af bilens indkøbspris betales i udbetaling, og bilen afskrives fuldt ud. På denne måde opnår vi en rå månedlig leasingydelse. Aftalen ser således ud: 12 måneders løbetid, 50.000 kr. i udbetaling, månedlig leasingydelse på 3.301 kr. for 2022-priser og 3.950 kr. for 2023-priser.

Forskellen i renteforøgelse er 649 kr. plus moms per måned, hvilket svarer til en merudgift på 9.735 kr. inklusive moms i løbet af 12 måneder.

 

Renten betyder mindre på leasing

Selvom markedsrenten for fx privatleasing er steget med op til 4%, har leasing baseret på forholdsmæssig registreringsafgift en fordel, da vi som leasingselskab kun finansierer bilens pris uden den danske registreringsafgift. Hvis din kunde derimod vælger at finansiere bilen gennem en almindelig bilfinansieringsaftale, vil forskellen i renter være betydeligt større.

Vær opmærksom på restværdierne

Det er vigtigt at være opmærksom på restværdierne på vegne af jeres kunder, især i den nuværende økonomiske situation. I den seneste tid har vi set en tendens til stigende priser på brugte biler både i Danmark og i udlandet, eksempelvis Tyskland. Selvom dette ikke har ført til usædvanligt store afskrivninger endnu, kan der opstå en potentiel risiko for et ekstraordinært fald i markedet, hvis købelysten aftager yderligere på grund af de høje renter.

Det er derfor vigtigt at tage højde for restværdien i forhold til bilens pris og leasingaftalen. Når I leaser en bil ud, fastsætter i restværdien på forhånd, hvilket betyder, at man kan undgå at tage en større risiko i forhold til markedets udvikling.

Se mere her.

https://www.motormagasinet.dk/announcement/view/179458/rentestigning_pa_leasingaftale_betyder

Andre nyheder