Skal du køre cabriolet i år?

af | maj 13, 2020 | Finans

Med sommeren godt på vej er mange sommerbiler allerede kommet ud af deres vinterdvale og godt ude at køre på de danske veje. 

Vi har derfor kigget lidt på af de mest populære cabrioleter som vi hos Dansk Motor Finans har værdifastsat de seneste uger, og som giver en lille indikation om hvad det danske bilmarked efterspørger lige nu når vi kigger på cabrioletmodellerne.

Vi har også set lidt nærmere på fordele og ulemper ved en cabriolet, samt ting man skal være opmærksom på ved køb af en sommerbil.

 

Gode råd når du kører Cabriolet

I dag er cabrioleterne ikke kun en bil der kan bruges i sommermånederne. Forbedrede klimaanlæg der sidder i bilerne i dag, og en væsentlig forbedret isolering gør, at den behagelig at køre i hele året.

Husk, at når du kører med åben kaleche vil temperaturen falde med mere end 10 grader på grund af fartvinden, så en god ide er at indstille varmedyserne så de rammer både fødder, hænder og krop selv på en sommeraftentur, og ikke mindst husk at have en jakke med en god krave på eller et tørklæde for ikke at blive kold i nakken.

På en varm sommerdag er det en god ide at bruge solcreme så du ikke risikere at blive solskoldet.

 

Må min cabriolet blive vasket i vaskehallen?

Har du en cabriolet med metalkaleche så er vaskehallen ikke noget problem. Har du derimod en stofkaleche er sagen lidt anderledes. Som udgangspunkt kan de fleste nye cabrioleter med stofkaleche godt klare at komme en tur i vaskehallen, men som hovedregel bør du altid tjekke hvad der står i instruktionsbogen.

 

Kan jeg forvente at kalechen på min cabriolet kan holde hele bilens levetid?

Metalkalecher vil altid være nemmere at vedligeholde end i forhold til en bil med stofkaleche, og vil ikke skulle have anderledes pleje end en almindelig bil.

Har du en stofkaleche kræver det lidt pleje. De skal holdes vedligeholdes, hvis de skal holde bilens levetid ud. udseende bevares. Dette gøres blandt andet ved jævnligt at imprægnere kalechen og give den fedt, så den forbliver vandtæt og “smidig” og ikke bliver utæt eller får en nedsat folde-evne.

Audi A5

Model A5 2.0 

Gennemsnitlig handelspris kr. 519.800

Årgang 2018
Kilometerstand 60.000

 

Mercedes C-klasse

Model C220d

Gennemsnitlig handelspris kr. 519.800

Årgang 2017

Kilometerstand 70.000

BMW 4 serie

Model 428i

Gennemsnitlig handelspris kr. 474.900

Årgang 2015

Kilometerstand 98.000

 

Ford Mustang

Model 5.0 V8 GT

Gennemsnitlig handelspris kr. 634.900

Kilometerstand 35.000

 

Porsche 911

Model 991 4S

Gennemsnitlig handelspris kr. 1.599.800

Årgang 2016

Kilometerstand 90.000