Privatleasing

Din leasingaftale

Hvordan tegner jeg en leasingaftale?

Når bilen er valgt og din anskaffelsesmetode skal vælges er leasing en attraktiv finansieringsmulighed. Leasing giver en langt større fleksibilitet end en almindeligt billån. Hele dit leasingforløb starter sammen med en af vores leasingrådgivere, som beregner et leasingtilbud ud fra bilens og dens registreringsafgifts parameter. Sammen finder i en aftale, som indeholder de tillægsydelser du finder attraktivt. Leasingaftalen signeres som regel digitalt, og kan derfor foretages online.

Efter underskrift starter vores administration, og klargører sagen, så du kan få nummerplader på bilen hurtigst muligt.

Står bilen i fx Tyskland, vil din leasingrådgiver i sammenspil med vores importafdeling, hente bilen hjem til dig.

Hvordan betales de månedlige leasingydelser?

Før leasingstart betaler du den aftalte engangsydelse og første månedlige leasingydelse. De resterende månedlige ydelser vil automatisk blive trukket på dit angivet kontonummer, via PBS. Skæringsdatoen for leasingstart er hver d. 15. i måneden, hvilket betyder at hvis du eksempelvis tegner en aftaler d. 22. april, vil du først blive trukket for den månedlige leasingydelse igen d. 1. juni.

Rent logisk – hvis du tegner en leasingaftale på 12 måneder, skal der forelægge 12 leasingydelser.

Er du ikke kunde endnu?

Se vores udvalg af biler til omgående leasing, og kontakt en af vores dygtige leasingrådgivere for mere information.

Hvad sker der når min leasingaftale udløber?

Din leasingaftale har en tidsbegrænset periode, og du skal før leasingaftalens udløb tage stilling til, hvad der skal ske. Men flexleasing er der heldigvis mange muligheder. Senest en måned før leasingaftalens udløb, vil du blive kontaktet af os og du skal der begynde at tage stilling til din kommende bilsituation.

 

Ved leasingaftalens udløb har du følgende valgmuligheder:

  • Forlængelse af leasingaftalen

Der tegnes en ny aftale, med bilens nye forudsætninger, herunder bilens nedskrevet værdi (Restværdi), samt en ny beregning af registreringsafgiften.
Såfremt du vælger en ny leasingaftale, vil den umiddelbart altid blive billigere end den foregående.

  • Henvise køretøjet til en momsregistreret tredje part

Hvis du ikke længere ønsker eller har behovet til en leasingbil, skal køretøjets restværdi indfries, ved at bilens skal sælges til en tredje part. På en finansiel leasingaftale indestår du for restværdien, og skal derfor finde en køber. Vi er altid behjælpelige med denne proces, og da vi besidder et forhandlernetværk på mere end 600 bilforhandlere, har vi en lettere tilgang til dette.

  • Returnerer leasingbilen

Denne mulighed er kun gældende såfremt det aftales eksklusivt med os, eller såfremt du har valgt at tegne en operationel leasingaftale.

 

Ofte stillede spørgsmål til leasingudløb

Skal der lægges ny engangsydelse ved forlængelse af aftalen?

Som udgangspunkt, ja. En del af engangsydelsen er med til at nedskrive bilens værdi, og da bilen stadig vil afskrive på din næste leasingperiode, skal den månedlige leasingydelse enten forhøjes eller der skal lægges endnu en engangsydelse.

Hvad hvis jeg ikke kan finde en køber til restværdien efter endt leasing?

I tilfælde af, at leasingbilen ikke kan sælges til den aftalte restværdi, er der mulighed for at returnerer køretøjet til os, hvorefter vi står for salget. Vær dog opmærksom på, at såfremt køretøjets restværdi ikke opnås, vil du som leasingtager indestår for differencen mellem salgsprisen og restværdien.

Må jeg købe bilen til mig selv privat?

Nej. Den skal sælges til en momsregistreret tredjepart.