12. januar 2021

Tilbage til nyheder

Taxcalc.dk: Gratis og offentlig L129-afgiftsberegner

Efter det nye lovforslag L129 blev fremsat d. 18/12-2020, har det været en udfordring for bilbranchen at kunne regne efter de nye satser og metoder.

Vi har netop lanceret en ny hjemmeside, hvis eneste formål er, at give bilforhandlerne det rigtige værktøj til beregning af registreringsafgift efter L129.
Udover, at de nu har mulighed for at beregne afgifterne på henholdsvis personbil, varebil, nye, brugte, el, hybrid og fossilbiler, har bilforhandlerne også mulighed for at gemme deres beregning, som kan vedlægges i deres interne sagsarkiv.

“Jeg tror det er vigtigt, at selvanmelderne rundt i bilbranchen sørger for at have korrekt dokumentation på de registreringsafgifter, som de afholder som udlæg overfor Motorstyrelsen, indtil loven træder i kraft til juni 2021.
Det er vigtigt, at kunne kigge tilbage på ens sager, når oprydningsdagen kommer, og Motorstyrelsen begynder at omberegne de værdifastsættelser som bygger på de gamle registreringsafgiftssatser. Det vil vi gerne bidrage til”. – Rasmus Sandvej Juulsen

Når beregningen i taxcalc.dk er foretaget, har forhandleren mulighed for at få tilsendt sin beregning med påført stelnummer og bil. Lige til at indsætte i ens sagsarkiv.
Forhandlerne kan nu værdifastsætte og få udskrevet en kvittering for værdifastsættelsen – nøjagtig som i Dansk Motorregister (Bare med de nye afgiftssatser).

Gå til Taxcalc.dk her

Se andre nyheder her

Vi søger: Salgssupporter til leasing og behandling af registreringsafgifter

Vi søger: Salgssupporter til leasing og behandling af registreringsafgifter

Hos Dansk Motor Finans servicerer vi den professionelle del i bilbranchen herunder bilforhandlere, med blandt andet leasing/finansiering, import af biler og beregning/formidling af registreringsafgifter til staten. Vi sidder med et stort know-how og vores kendskabsgrad i bilbranchen er høj.

Hvorfor er registreringsafgift steget på mange biler?

Hvorfor er registreringsafgift steget på mange biler?

Gennem det seneste års tid, har vi oplevet at samme brugte bil stiger i pris, når vi værdifastsætter køretøjerne. Det er til trods for at kilometerstanden er øget og bilen er blevet ældre. Men hvorfor stiger registreringsafgifterne så?