Hvornår er et køretøj miljøvenligt, og hvilke biler er attraktive?
Regeringens nye udspil fra slutningen af 2020, inddeler alle biler i 3 hovedkategorier.
Nulemissionsbiler (CO2-udledning på 0g)
Her findes alle rene elbiler, uden der er en fossil brændstofsmotor, til enten at oplade batteriet eller bruges til fremdrift. Denne kategori får mest muligt fradrag, og der ses oftest på biler op til 400-500.000,- er helt afgiftsfritaget.
Lavemissionsbiler (CO2-udledning på maksimal 50g.)
En stor del af alle nye hybridbiler, har et CO2-udledningstal fra 20-49 gram. I denne kategori finder man alle plugin-hybrider, som er en bil hvor du har mulighed for at lade batteriet, ved at sætte det i en stikkontakt. Oftest kører plugin-hybrider mellem 30-60 kilometer på ren el, hvorefter den fossile brændstofsmotor overtager. Plugin-hybrider, er et rigtig godt alternativ til næste kategori, og vi mærker stor interesse i netop dette segment.
Højemissionsbiler (CO2-udledning over 50g.)
De traditionelle diesel og benzinbiler udleder typisk fra 120g til 280g, og har derfor en noget større påvirkning af miljøet I forholdet til de nye bilafgifter får denne kategori ingen ekstraordinære bundfradrag, hvilket betyder en højere registreringsafgift end lav- og nulemissionsbiler.
Eksempel på besparelse ved leasing af hybrid eller elbil
For at gøre et konkret eksempel enkelt og forståeligt, forestiller vi os at vi har en 3 år gammel bil med en handelspris på kr. 400.000,-.
Hvis køretøjet har en CO2-udledning på 180gram og derved vil gå indunder kategorien “Højemissionsbil”, vil registreringsafgiften på sådan et køretøj være:
Kr. 215.000,-
Hvis samme køretøj teoretisk havde en CO2-udledning på 49gram og dermed gå under kategorien “Lavemissionsbil”, vil registreringsafgiften være:
Kr. 122.000,- (Besparelse kr. 93.000,-)
Og til sidst, hvis køretøjet ikke udleder CO2 og dermed er en nulemissionsbil, vil registreringsafgiften være:
Kr. 70.000,- (Besparelse kr. 145.000,-)