Kim ved computer
af Rasmus Sandvej Juulsen | 12/01-2021 | Tax

Gratis og offentlig L129-afgiftsberegner

Efter det nye lovforslag L129 blev fremsat d. 18/12-2020, har det været en udfordring for bilbranchen at kunne regne efter de nye satser og metoder.

Vi har netop lanceret en ny hjemmeside, hvis eneste formål er, at give bilforhandlerne det rigtige værktøj til beregning af registreringsafgift efter L129.
Udover, at de nu har mulighed for at beregne afgifterne på henholdsvis personbil, varebil, nye, brugte, el, hybrid og fossilbiler, har bilforhandlerne også mulighed for at gemme deres beregning, som kan vedlægges i deres interne sagsarkiv.

“Jeg tror det er vigtigt, at selvanmelderne rundt i bilbranchen sørger for at have korrekt dokumentation på de registreringsafgifter, som de afholder som udlæg overfor Motorstyrelsen, indtil loven træder i kraft til juni 2021.
Det er vigtigt, at kunne kigge tilbage på ens sager, når oprydningsdagen kommer, og Motorstyrelsen begynder at omberegne de værdifastsættelser som bygger på de gamle registreringsafgiftssatser. Det vil vi gerne bidrage til”. – Rasmus Sandvej Juulsen

Når beregningen i taxcalc.dk er foretaget, har forhandleren mulighed for at få tilsendt sin beregning med påført stelnummer og bil. Lige til at indsætte i ens sagsarkiv.
Forhandlerne kan nu værdifastsætte og få udskrevet en kvittering for værdifastsættelsen – nøjagtig som i Dansk Motorregister (Bare med de nye afgiftssatser).

Hos Dansk Motor Finans, har vi allerede beregnet og værdifastsat flere hundrede køretøjer på de nye bilafgiftssatser. Læs om vores oplevelse, udfordringer, gode råd og priser i denne artikel.

Og til dem som ikke vil have udlæg til Motorstyrelsen, eller ikke ønsker den administrative byrde. Kontakt Dansk Motor Finans – så står vi for den del.