Rasmus ved computeren
Tax

Første dag med nye bilafgifter

Så er første dag overstået i selskab med de nye regnemaskiner i Dansk Motorregister. Vi har været meget spændte på, hvordan bilernes data ville spille sammen med de nye regnemaskiner.

De nye bilafgifter har en helt ny metode at beregne registreringsafgiften på – CO2, km/l, målenormer, batterikapaciteter og rækkevidder er følsomme punkter i enhver udregning af registreringsafgiften.

Allerede nu ser vi udfordringer på el- og hybridbiler, varebiler uden sideruder eller med lad, og generelt hvilken målenorm der er angivet i DMR.

Eksempel 1
Nogle EL-biler (Nulemissionsbiler), er forunderligt angivet med et km/l-tal, selvom bilen ikke bruger brændstof. Når dette er tilfældet giver DMR’s nye regnemaskine et unødvendigt CO2-tillæg, trods der er tale om en nulemissionsbil. Her må det være synshallens opgave at få tilrettet systemet, således der kan betales den korrekte registreringsafgift. Vi ser i dag bl.a. en BMW I3 som beregner en afgift på lidt over kr. 7.000,-. Det bør være en 0,- kroners afgift.

Eksempel 2
Varebiler bliver ikke længere kategoriseret som 30% eller 50% varebil, men som en 50% varebil over eller under 3000 kg., samt om varebilen har en lukket kasse, er med lad eller har sideruder.
Her er der en option i køretøjets data, som ligeledes skal afsikres før registreringsafgiften køres igennem.
Hvis en varebil ikke er markeret “Uden sideruder i bag” = “Ja”, vil I få en for høj registreringsafgift.

Omberegningerne
Nu begynder omberegningerne af alle de køretøjer som er registreret fra d. 18/12-2020. Motorstyrelsen kan af gode grunde ikke omberegne ud fra andre data end hvad synsvirksomhederne har angivet i DMR på det pågældende køretøj. Med alle de fejlindberetningerne eller manglende indtastninger i DMR, som vi har oplevet på første dagen, kan vi kun gisne om hvordan og hvornår Motorstyrelsen har ryddet op i de mange sager.

Vi tror på, at det i omberegningsperioden bliver meget afgørende hvor meget i har gemt af dokumentationer på køretøjer, COC-dokumenter og eventuelle billeder af bilen. Samtidig med at man har sin egen udregning for de nye bilafgifter, som eksempelvis har kunne downloades på taxcalc.dk.

Vi anbefaler at i dobbelttjekker enhver omberegnet afgift. Er der fejl finder i dem højest sandsynlig i bilens data.
Har I brugt Dansk Motor Finans er I selvfølgelig helt uden bekymringer.

Fremadrettet
Tjek ALTID jeres køretøjer igennem for fejl eller mangelfulde indberetninger i DMR, som er indtastet af synsvirksomheden.

Vi er nu ovre udlægsperioden, og vi takker de mange forhandlere for tilliden til at vi måtte afholde udlægget overfor Motorstyrelsen.
Vi håber at, det endnu engang har været med til at gøre jeres hverdag lettere.

God vind fremover – vi ses på danskmotorfinans.net.

Med mange hilsner

Dansk Motor Finans A/S

(Vi opdaterer løbende artiklen ifht. opmærksomhedspunkter)

Computerskærme arbejde

Har du ikke adgang til systemet?

Har du ikke allerede adgang til systemet. Så tilmeld dig her.

Få adgang