Erhvervsleasing af varevogn

Giv dine medarbejdere en sikker og komfortabel firmabil med erhvervsleasing af gode, brugte varevogne – helt uden at binde likviditet i køretøjet. Når du leaser hos Dansk Motor Finans får du budgetsikkerhed, fleksibilitet og gennemsigtighed.

Erhvervsleasing er flexleasing i virksomhedsøjemed og den mest udbredte form for leasing i Danmark. Årsagen til dette er den store fleksibilitet, som virksomheden kan udnytte, når behovene ændrer sig.

En af de største fordele ved erhvervsleasing er den lave kapitalbinding. Ved erhvervsleasing betaler man 30% af bilens værdi uden dansk registreringsafgift i engangsydelse/udbetaling. Er bilen, som du leaser, minimum 36 måneder gammelt, betaler du en forholdsmæssig registreringsafgift på 0,5, hvilket giver en lav månedlig leasingydelse.

Når du leaser en varevogn, opnår du en endnu lavere månedlig ydelse. Det er, fordi registreringsafgiften for gulpladekøretøjer er lavere end hvidpladekøretøjer. Har du aftalt en tilbagekøbsgaranti med dit leasingselskab, behøver du heller ikke bekymre dig om restværdien.

Ved erhvervsleasing betaler virksomheden alle omkostninger forbundet med varevognen. Hvis medarbejderen også kører privat i bil, bliver vedkommende beskattet af fri bil. Det bekræfter kun, at brugtvognsleasing af varevogne, som er ældre end 36 måneder, er en god forretning, da den største afskrivning allerede er foretaget.

Vi finder de mest attraktive varevogne med det udstyr, som du ønsker, i vores store netværk af forhandlere. Det er typisk køretøjer fra svenske eller tyske producenter. Hos Dansk Motor Finans får du altid en skræddersyet og gennemsigtig aftale, som dækker netop din virksomheds ønsker og behov. Vi leverer bilen nysynet og klargjort - så dufter der ikke kun af ny bil, men også af sund fornuft.

Har du spørgsmål til hvilken leasingmodel du skal vælge? Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige løsning til dit behov.

flexleasing privat og leasing uden engangsydelse

Gør hverdagen nemmere med varevognsleasing

Varevognsleasing bliver mere og mere populært blandt det danske erhvervsliv, for hver dag der går. Det er også forståeligt, når man tager højde for de økonomiske fordele der er ved flexleasing. Fleksibilitet og beskatning af fri bil er blot eksempler på goder, som leasende virksomheder kan nyde godt af.

 

Ved erhvervsleasing er det din virksomhed eller din arbejdsgiver, som betaler alle udgifter i forbindelse med varevognen. Ønsker du at køre privatkørsel i varevognen, bliver du beskattet af fri bil.

 

Med erhvervsleasing undgår man mange af de bekymringer, man ellers ville have haft som bilejer. I stedet for får du mindre administration, mere budgetsikkerhed og frigivelse af likviditet.

Beregning af fri bil

Til beskatning
(Ekskl. miljøtillæg)

Beregn din beskatning her

Ved erhvervsleasing beskattes du af fri bil. Hvad du beskattes af, afhænger af bilens pris inklusiv registeringsafgift og moms. I beregneren til højre kan du beregne, hvad din årlige beskatning vil være, før SKAT.

Erhvervsleasing af varevogn sikrer en sund økonomi

Har du brug for en ekstra varevogn i din virksomhed, er erhvervsleasing en oplagt finansieringsmetode for dig, der vil udnytte virksomhedens kapital bedst muligt. For ved erhvervsleasing af varevogn opnår du en lav kapitalbinding, og det gør, at du kan fastholde likviditeten i din virksomhed.

De penge kan du i stedet bruge til at styrke din virksomheds vækst eller som en ”stødpude”, skulle der opstå sæsonmæssige udsving i indtjeningen.

Ved erhvervsleasing betaler du så lidt som 0,5% af den vurderede registreringsafgift om måneden. Ved et traditionelt køb skal du betale den fulde afgift på 180%. Når der er tale om varevogne, er den månedlige afgift endnu lavere, da gulpladebiler har en lavere registreringsafgift end hvidpladebiler.

Der er tydelige økonomiske fordele at hente i erhvervsleasing, men i nogle situationer kan det give bedre mening at købe varevognen i stedet for at lease den. Hvis du har en større mængde kapital i virksomheden til fri afbenyttelse, kunne du overveje at bruge den på et bilkøb.

Skal du derimod optage et lån for at finansiere varevognen, kan det bedre betale sig at lease den, da du ikke vil binde store summer i den. Dermed slipper du for gæld, og du skal kun af med en fast lav månedlig ydelse for at være godt kørende i en god varevogn.

mere bil når du benytter sæsonleasing eller flexleasing privat

Finansiel eller operationel erhvervsleasing?

Der findes to leasingformer, som du kan vælge i mellem, når du erhvervsleaser en varevogn: Finansiel eller operationel erhvervsleasing. De to typer leasing er næsten identiske, og det er kun ved endt leasingperiode, at man kan se, hvordan de adskiller sig fra hinanden.

premium firmabil leasing

Vælg finansiel erhvervsleasing for størst råderet

Ved finansiel leasing er det dig, leasingtager, som indestår for varevognens restværdi, når leasingaftalen er udløbet. Du er altså forpligtet til at anvise en køber til at købe varebilen til den aftalte restværdi, når leasingperioden udløber.

 

Det betyder også, at hvis der er et tab ved handlen, er det dig, som skal dække det. Ligeledes er det også dig, som får gavn af et overskud, hvis det er tilfældet. Finansiel leasing minder mest af alt om afbetaling på køb.

 

Du opnår følgende fordele, når du benytter dig af finansiel leasing:

 

  • Begrænsede etableringsomkostninger
  • Undgå at binde kapital i firmabilen
  • Bevar den fulde brugsret over firmabilen
  • En løsning, der er tilpasset kørselsbehov og levetid
  • Løbende skattemæssig driftsudgift i stedet for en stor anlægsinvestering

 

Ved finansiel leasing er det almindeligt, at leasingtager selv betaler for alle driftsomkostninger. Enkelte leasingselskaber tilbyder dog tillægsydelser som service- og reparationsaftale, dækaftale m.m., som så bliver samlet i den månedlige ydelse. Dermed er man fuldt dækket for en lidt højere månedlig ydelse.

splitleasing til erhverv

Vælg operationel erhvervsleasing for størst tryghed

Laver du en operationel leasingaftale med dit leasingselskab, betyder det, at det er leasingselskabet, som hæfter for varevognen efter endt leasingperiode. Når leasingaftalen udløber, afleverer du bilen tilbage til leasingselskabet, som tager sig af at sælge bilen videre.

 

Du skal derfor kun fokusere på at nyde at køre i en god og sikker varevogn. Ved operationel leasing er det som regel også leasingselskabet, som tager sig af serviceomkostninger. Du betaler kun den månedlige ydelse og ikke andet. Operationel leasing kan sammenlignes med langtidsleje.

 

Du opnår følgende fordele, når du benytter dig af operationel leasing:

 

  • Ingen selvrisiko på bilens restværdi
  • Service og vedligeholdelsesomkostninger er indeholdt i leasingaftalen
  • Muligt at tilvælge dækaftale og forsikring
  • Undgå at binde kapital i aktiver
  • Ingen uforudsete udgifter

Har du spørgsmål til hvilken leasingmodel du skal vælge? Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige løsning til dit behov.

Ingen overraskelser ved privatleasing, sæsonleasing eller flexleasing

Vælg altid en gennemsigtig udbyder

Det er ikke alle udbydere, som skilter med, hvilken type leasing de tilbyder. Det gør det svært for leasing-novicer at finde ud af, hvordan en aftale vil påvirke dem rent økonomisk.

 

Du vil heller aldrig komme ud for to ens leasingtilbud. Det gør det kun endnu sværere at gennemskue, hvilke konsekvenser der er ved at skrive under.

 

Inden du skriver under på en kontrakt, er det derfor vigtigt, at du læser den grundigt igennem. Vær ikke bange for at stille leasingselskabet mange spørgsmål.

 

Svarer de ikke tilfredsstillende på dine spørgsmål, bør du tage kontrakten til en revisor, advokat eller bankrådgiver, som kan give dig klart svar.

flexleasing og sæsonleasing approved garanti

Approved garantiforsikring

På alle vores leasingaftaler kan der inkluderes en ekstra garantiforsikring på køretøjets mekaniske og elektroniske dele. Det sikrer dig mod uventede værkstedsregninger, hvis uheldet skulle være ude.