5 “oplevelser”​ til selvanmelderen fra DMF

af | okt 5, 2020 | Tax

Jeg kunne godt tænke mig, at dele 5 ting/oplevelser/erfaringer (kært barn har mange navne), som vi hos Dansk Motor Finans har oplevet, og oplever lige nu i bilbranchen, i forbindelse med værdifastsættelse af køretøjer.

De seneste 8-10 måneder har Motorstyrelsen intensiveret deres kontrol ved værdifastsættelser. Vi oplever i øjeblikket et pristjek af vores sager på mellem 10-15% af den samlede mængde, hvilket Motorstyrelsen også varslede ultimo 2019.

1. Motorstyrelsen tester i øjeblikket det semi-automatiske system: Estimatic

Først og fremmest vil jeg sige, at vi kender ingenting til brugeroplevelsen eller letheden i systemet. Vi ser KUN resultaterne – gennem Motorstyrelsen. Vores fornemmelse med Estimatic (indtil videre), er at det kræver en testperiode. Vi har oplevet at systemet ikke helt forholder sig til hvad der står i annonceteksterne. Fx kan en bil være angivet til at være en 2018-model, men i annonceteksten står der 1. reg. dato 12/2017. Det er svært for en “robot” at fange.

Derudover, har vi set at Estimatic laver et langt bredere skøn, end hvad branchen er vant til. De fleste selvanmelder udpeger 3-5 biler i deres skøn. Estimatic kan på almindelige biler, tage en del flere biler med. Det vil naturligvis ændre handelsprisen, og skabe uenigheder mellem Motorstyrelsen og selvanmelderne.

Vi mener Motorstyrelsen bør kigge kritisk, på de annoncer Estimatic “udpeger”. Selvanmelderens dokumentation og dermed skøn, kan være lige så korrekt som ”robottens”.

Jeg er spændt på at se, hvad der sker med priserne på brugte biler, hvis Estimatic får overhånden på samtlige værdifastsættelser.

Vi har dog en rigtig god dialog med Motorstyrelsens værdifastsættere, og vi håber vi er med til at hjælpe dem i deres test-fase. Dansk Motor Finans er i den ”heldige” situation, at vi kigger objektivt på værdifastsættelserne – ligesom Motorstyrelsen gør. I bund og grund, forholder vi os ikke til hvad selve tallet bliver, eller om det skal hænge sammen med et godt bilsalg, men vi forholder os til om det er korrekt dokumentation, og om vi kan stå på mål for det.

2. Små-justeringer til værdifastsættelserne

Vi kan se, at ensartetheden hos Motorstyrelsen er vokset, og at hver en tvivlsag bliver diskuteret. Vi har været igennem en periode, hvor holdningerne til de forskellige beregnings- og dokumentationsmetoder er blevet gennemgået. Og her må vi bare rose Motorstyrelsen – de har været tålmodige og åbne for dialog/diskussioner.

Hvornår er udlejningsdokumentationen fyldestgørende?

Tidligere har det været OK, at blot sende et billede af den tidligere registreringsattest, som beviste at bilen har kørt udlejning ved fx Hertz eller Sixt. Her mente Motorstyrelsen (af god grund), at grundlaget var for tyndt og krævede køresedler eller udlejningsrapporter på bilerne. Men at sende en køreseddel, uden at forholde sig kritisk til den, blev ligeledes også underkendt. Køresedler eller udlejningslister, skal vise et overvejende brug af udlejning på køretøjet. Det vil sige, at bilen minimum skal have kørt 3 udlejninger i udlejningsperioden (Som det er lige nu). Vi har fået underkendt dokumentation, som kun indeholdte 2 udlejninger.

Motorstyrelsen er opmærksomme på “under middel”-stand

“Under middel”-stand er i øjeblikket i søgelyset hos Motorstyrelsen. En 1 eller 2 år gammel bil, kan sjældent være under middel, men synsrapporterne siger oftest noget andet. Der går rygter/forslag i branchen om, at standen på køretøjet skal påvises på anmeldelsesdatoen. Hvis bilen fx er synet til “under middel” i maj 2020, men værdifastsættes i juni 2020, er det standen i juni 2020, som er gældende. Den er formodningsvis ændret til at være en middel-stand bil, såfremt den er solgt til en slutbruger.

Her tror jeg vi får nogle reguleringer/vejledninger inden for kort tid. Mit forslag, er at afskaffe klargøringsfradraget. “Rabatten” ved en “under middel”-stand bil har man alligevel fået ved indkøbet af den. Og det ligner, at det her bliver en større diskussionssag.

Må man bruge andre årgange?

En værdifastsættelse er et skøn. Men til dokumentation for skønnet, skal vi som selvanmeldere finde tilsvarende modeller, som det anmeldte køretøj. Tidligere har det været OK, at kombinere et par årgange, hvis man regulerede for det. Det er det stadig, hvis der ikke er nok til salg i den pågældende årgang. Men har man minimum 3 biler til salg, i samme årgang, må man ikke skele til andre årgang – til trods for at vi justerer til, med procenter.

Hvor mange biler skal man have med i sin vurdering?

De biler som ligger mest op ad det anmeldte køretøj. Men at tage 10-15 biler med, kan være noget af et regnestykke. 3 biler kan godt gøre det. 1 bil kan i princippet gøre det. Men det kræver, at man finder biler som ligger midt i markedet og ligner det tilsvarende køretøj. (Her tror jeg (men håber ikke), at branchen får udfordringer med Motorstyrelsens nye beregningssystem – Estimatic. Vi må se.)

3. Vi spiller ikke med samme forhold/vilkår

Branchen og Motorstyrelsen, spiller ikke helt med samme forudsætninger, når værdifastsættelserne finder sted. Det kan give et unødvendigt stort spring mellem værdifastsættelserne af de enkelte biler.

Udstyrspriser: Tit kan branchen/selvanmeldere være lidt på bar bund, når der skal findes udstyrspriser, og er derfor nødt til at skønne en udstyrspris ud fra et lignende køretøj.

Historisk visning af annonce: Bilinfo, som det meste anvendte program, har historisk visning af annoncerne, men det er kun Motorstyrelsen der har adgang her.

Udstyrslister: Det er ikke hos alle bilmærker, der kan fremsøges udstyrslister. Motorstyrelsen, har dog ofte en anden adgang her.

Lad os få de samme vilkår at beregne registreringsafgifter på. Så rammer vi hinandens vurderinger endnu mere.

4. Hvem indestår egentlig for registreringsafgifterne, når man bruger en eksterne afgiftsberegner?

Da vi nu er en ekstern afgiftsberegner/selvanmelder, er det oplagt for mig, at bringe dette tema på banen. Fordelen ved at bruge en ekstern afgiftsberegner, som fx DMF eller ASG (eller andre), er at man slipper for alt administration og ikke mindst den risiko der kan være forbundet i at lave en “forkert” registreringsafgift, og dermed blive reguleret.

Men hvem indestår egentlig for den her registreringsafgift?

Hvad hvis den eksterne selvanmelder går konkurs, eller i ond tro laver alt for lave registreringsafgifter?

Vi har netop været på et glimrende og forklarende webinar med Autobranchen Danmark. Forklaring er længere, men det korte svar er, at såfremt der handles i ond tro og du som bilhandler er bevist omkring det, så står du med ansvaret. Det er almen jura, som fungerer i alle andre sammenhænge. Er en registreringsafgift 30.000,- lavere hos en ekstern selvanmelder, end hvad du selv er kommet frem til – jamen så står i sidste ende selv på mål for det.

5. Gør jer selv, branchen og Motorstyrelsen en lille tjeneste

Én lille ting, som vil ændre mere end i aner, er korrekt og fyldestgørende annoncetekster. Selvanmeldere/bilhandlere bruger hinandens annoncer, til at værdifastsætte deres køretøjer. DMF bruger branchens annoncer. Men vi er ofte nødt til at ekskludere annonce, fordi de ikke er fyldestgørende nok. Vi regulerer vores værdifastsættelser efter hvordan bilerne beskrives i annoncerne. Hvis i ikke gør jer umage, og skriver alt det udstyr ned som bilerne har, kan det resultere i dyrere registreringsafgifter (hvor banalt det end lyder). Samtidig hjælper i jer selv, til et bedre bilsalg.

Annoncetekster spiller en stor rolle, når vi værdifastsætter. Og den rolle bliver endnu større, når vi inden længe skal forholde os til hvad et semi-automatisk system beregner.

Det var alt herfra. Tusind tak fordi i læste med. Kommentér gerne, såfremt i har andre eller yderligere oplevelser. Og ellers håber jeg selvfølgelig, at vi ses på dmf.nettet.